top of page
Konfirmation

Går man i 7. klasse, har man mulighed for at blive konfirmeret. Undervisningen starter almindeligvis i august og forløber frem til konfirmationen, der i Vrejlev og Hæstrup kirker altid ligger på den sidste søndag i april.
Elever i 6. klasse på Poulstrup Friskole, samt øvrige elever i sognet, der modtager undervisning på andre skoler,  får et brev om indskrivning og tidspunkt i juni måned. Ønsker man at blive konfirmeret, er det en forudsætning, at man er døbt eller bliver det inden konfirmationsdagen. Det er ikke et krav, at man skal være døbt for at gå til undervisning.

Kommende konfirmander og -forældre inviteres til indskrivningsgudstjeneste i Vrejlev kirke onsdag d. 31. august 2022, kl. 19.00.

For at blive konfirmeret er det et krav at man deltager i "konfirmandernes egen højmesse" 
Konfirmandundervisningen foregår hovedsageligt i Præstegårdens konfirmandstue. Der tilbydes bustransport fra præstegården til undervisningsstederne efter undervisningen. Eleverne sørger selv for transport til Præstegården. Der er konfirmation i

Hæstrup kirke lørdag den 29. april 2023

Vrejlev kirke søndag den 30. april 2023

Konfirmation eller ej?
Er man i tvivl, er man velkommen til at møde op og høre nærmere. Man kan også melde sig til og være med til konfirmationsforberedelsen, uden at have besluttet sig endeligt for, om man vil konfirmeres. Undervisningen kan måske afklare det spørgsmål.

 

Hvis dit barn skal konfirmeres i Vrejlev eller Hæstrup kirke – og ikke går på Poulstrup Friskole – skal du kontakte præsten i august måned året før konfirmationen.

Præsten skal have oplysninger om, hvorvidt dit barn også skal undervises her i sognet, samt andre personlige oplysninger.

Hvis dit barn går på Poulstrup Friskole i 7.kl., modtager I brev fra præsten om indskrivning til konfirmation.

bottom of page